Tjur
Tjur i Skoven
Igennem flere år har det været mit ønske at tage billeder af Tjuren. I år skulle det så være. Turen gik op til Klaus Peter Brodersen der i en årrække har haft hus i Småland, han har før fået billeder af Tjuren så han mente at han vidste hvor det var muligt at finde Tjuren på spillepladsen.
Vi ankom torsdag i snevejr og kørte ud til en af de 3 spillepladser hvor han mente at vi havde en mulighed for at få billeder af den flotte Tjur og satte vores fotoskjul op.
Fredag morgen kl. 04.45 sad vi i vores skjul, men der kom ingen Tjur på spillepladsen, så vi flyttede vores skjul til plads nr.2 så vi var klar til lørdag morgen.
Lørdag morgen sad vi igen klar i skjulet kl.04.45 men igen så vi ikke noget til tjuren. Klaus fortalte så at han havde en sidste mulighed, en spilleplads han for år tilbage ofte havde set Tjur på, men da skoven hele tider er i forandring på grund af skovfældning så var han ikke helt sikker på, at der ville være nogle Tjur, men han mente at det var et besøg vær.
Vi fik pakkede sammen og kørte så til denne den sidste spilleplads. Lidt før vi nåede frem fik vi øje på en flot stor Tjur der hurtigt fløj væk. Vi kørte de sidste 100 meter frem til pladsen og da vi stod ud af bilen, fløj en anden Tjur væk fra området.
Vi blev hurtigt enig om at det måtte være stedet og begyndte så at sætte vores skjul til næste morgen, men vi ville lige blive en times tid for at se om en af Tjurerne kom tilbage igen, så jeg kørte bilen væk fra området og gik tilbage til Klaus. På jeg tilbage kunne jeg så konstatere at Klaus stod og beundrede en stor flot Tjur der kom gående ned ad vejen hvor vi var kommet fra.
Vi satte os ned på nogle træstubbe. Tjuren er nu kommet helt ned til os og startede med at lave et udfald imod Klaus men stoppede en lille meter fra ham og så var det min tur til at få besøg af Tjuren men den stoppede igen.
Tjuren gik lidt frem og tilbage imellem os men tabte hurtigt interessen for os, så længe vi sad elle lå ned i skoven. Tjuren begyndte nu at spise de friske skuden på lyngen og blåbærrene, alt imens vi fik en masse billeder og video. Til sidst sidder vi bare og nyd synet af den store skovfugl der stille og roligt forsvinder tilbage til den tætte skov og vi sad tilbage med en følelse at vi havde oplevet noget meget stort og unikt. En Tjur der bestemte på Spillepladsen og hele tiden sørgede for at den stod på det højeste sted og at vi var dens undersåtter.
Efter denne store naturoplevelse, valgte vi at tage vores skjul med os, så kunne Tjuren få sin Spilleplads for sig selv.
- NIKON Z 8
- VR 400mm f/2.8G
- 400.0 mm
- f/4
- 1/640
- ISO 1600
- Flash (no flash)